Undskyld den lidt tumpede overskrift....
I forbindelse med arbejdet på min lektorkvalificeringsansøgning, så er jeg blevet meget interesseret i den problematik der hedder,
at vi har lærerstuderende med meget forskellige IT kvalifikationer, hvor nogle
er deciderede afvisende overfor at bruge det og blokerer på en meget
uhensigtsmæssig måde i forhold til at IT drages ind i undervisningen. Det
gælder også helt unge studerende. Når denne blokade og afvisning finder sted så bliver det utrolig svært at lægge et IT didaktisk lag ovenpå.
I min "opgave" har jeg har indtil videre brugt Illeris begreb om
modstandspotentiale til at forklare hvad der kan være på spil rent psykologisk... Noget med at de studerende ikke føler sig trykke ved at bruge IT og derfor afviser både teknogien og den opgave man har stillet der baserer sig på et IT didaktisk design. Jeg tror jeg vil fortsætte lidt i Illeris logik og læringstrekant (drivkraft, indhold og samspil) til at forklare, hvordan man som
underviser kan forsøge at tage hånd om denne afvisning/blokering for når indholdsdimensionen virker uoverkommelig og/eller utryg får det indflydelse på drivkraften. Således bør man gøre en indsats i forhold til samspilsdimensionen, hvor 1-1 vejledning er mest givende (heri er Ove Christensen enig). At bruge andre studerende i den konkrete undervisningssituation til give denne vejledning har jeg derimod meget blandede erfaringer med.
Men jeg vil høre om I måske har andre bud på hvordan denne
blokering kan imødekommes hos vores studerende dvs.voksne mennesker (unge som ældre)? I den
litteratur jeg indtil nu har skimmet igennem, så konstateres det at nogle
lærere har denne afvisende holdning til IT, hvilket jeg også selv oplever i
dagligdagen blandt kollegaer. Denne litteratur drejer sig i høj grad om IT og
didaktik i skolesammenhæng. Men jeg kan ikke rigtig finde noget der giver nogle
fremadrettede bud i denne litteratur på, hvordan problematikken kan imødekommes. Jeg formoder at I også møder denne "vrangvilje" af og til, så hvad siger I?



