Velkommen

Denne blog henvender sig til undervisere og studerende ved University College Sjælland og har til formål at præsentere og diskutere relevante programmer, erfaringer og didaktiske overvejelser omkring brugen af IT i undervisningen. Det er vores forhåbning at I vil være med til at gøre bloggen levende og informativ gennem kommentarer.

Siden opdateres løbende af læreruddannelsens IT-pædagogiske vejledere Anne Kristine Petersen, Thomas Thomsen & Leif Vejbæk

Viser opslag med etiketten ipad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ipad. Vis alle opslag

19. august 2013

Nyttige programmer (app's) til Ipads


Nedenfor forsøger vi at samle en liste over nyttige programmer (apps), der gør livet nemmere som Ipad bruger og som underviser. Disse apps skal findes i "App Store". Listen opdateres løbende...

Book Creator
Bruges til at e-bøger. Studerende og elever kan bruge denne til nemt at lave inspirerende produkter med inddragelse af tekst, billeder mm.


Skriv og Læs - Writereader.com
Laver simple e-bøger som er godt til indskolingen, da den indeholder. Man kan vælge både dansk og engelsk

Dropbox
Uundværligt værktøj da det gør det nemt at dele filer (dokumenter, billeder osv) på tværs af forskellige enheder (ipads, smartphone, PC osv). Den fungerer som en harddisk ligesom dem I allerede kender fra jeres computere, men den ligger i "skyen" altså på internettet. Når der gemmes på dropbox kan de åbnes på andre enheder. I app-store skal I hente dropbox, men forinden skal i oprette jer på dropbox.com


Google Drev
Fungerer lidt ligesom dropbox ved at være en online harddisk. Men derudover så indeholder det også et skriveprogram (det tidligere google-docs). Når man downloader app'en fra App Store, så har man mulighed for at skrive i dokumenter på sin Ipad, sin computer, sin smartphone osv. og det vil altid være senest opdaterede udgave at teksten der er på alle enheder.


Diigo
Når man har installeret værktøjslinje i sit internetprogram, så kan man lave overstregninger på hjemmesider og lave "sticker notes" på siderne. Det fungerer på PC'en og kan også findes til iPad i app-store og justeres i forhold til internetprogrammet Safari på Ipad. Når dette er gjort, så vil der også være en værktøjslinje når der læses internetsider på Ipad'en.

Mindmeister
WEB 2.0 værktøj. Bruges til brainstorm hvor flere ad gangen kan arbejde på den samme side.

Quickoffice
Indeholder programmer der fungerer sammen med Office programmer. Fx kan Excel filer åbnes og redigeres heri. Det skal dog påpeges at programmet ikke indeholder alle de funktioner som office programmerne har, så man vil opleve at fx fodnoter i word dokumenter ikke medtages når det åbnes i Quickoffice.
En klar fordel er at programmet er kompatibelt med dropbox og med "google drev" der kan fungere "harddisk" hvorpå dokumenter kan gemmes

Adobe Reader
Adobe's eget program til visning af pdf-filer. Den indeholder simple funktioner, hvor man fx kan overstrege i dokumentet og


PDF Printer ()
Bruges til at  lave pdf'er fra word filer m.m.

Evernote
Kan bruges som portfolio program

Skitch (bruges til )
Programmet kan bruges til at give feedback på pdf dokumenter 

Keynote
Præsentationsværktøj ala powerpoint. Det er nemt at arbejde i, når præsentationen skal laves.


Padlet (det tidligere Wallwisher)
Et WEB 2.0 værktøj, hvor flere kan arbejde på ad gangen. App mangler. Forestil jer en stor opslagstavle hvorpå man kan lave opslag. Man kan fx til et kursus lave en "væg" med de relevante opslag. Linket kan deles med deltagere

TinyURL
Lille program der kan omskabe lange internetadresser til kortere internetadresser.

27. september 2012

Trådløs ipad i undervisningen

Jeg har lovet at skrive lidt om mine erfaringer med 2 programmer, der gør det muligt at bruge arbejde trådløst i undervisningen. Det drejer sig om programmerne Doceri og Apple TV Reflection. Helt kort kan man sige at Doceri gør det muligt at fjernstyre en computer fra din iPad mens Reflection gør det muligt at vise din ipads (eller faktisk flere) skærmbillede på computeren (som hvis den er sat til en projektor altså vil vise sig på det interaktive whiteboard). I det følgende vil jeg prøve at uddybe programmernes muligheder gennem mine spæde erfaringer med dem i min undervisning. Først Doceri:


Doceri er dels et program du downloader til din PC/Mac og en app du downloader til din iPad. Når begge dele er installeret er det muligt gennem app'en på iPad'en at scanne den QR-kode der dukker op på computeren og derved få adgang til at fjernstyre. Hvis du er blevet nysgerrig kan du få yderligere hjælp til det tekniske her.

Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig hvilke muligheder programmet giver i undervisningen. Mine erfaringer er:


1) At bruge Doceri frigør dig fra boardet og computeren, dvs. du kan gå rundt i lokalet mens du underviser og har kontrol over hvad der projekteres.
2) Du bliver fri for at kalibrere dit smartboard og er generelt mere uafhængig af at boardet fungerer.
3) Du skal være opmærksom på ikke at tale til din iPad! :-)
4) Dine studerende synes du er vildt blæret.

Teknisk tip! Det fungerer bedst hvis både Computer og iPad er på UCSJnet og ikke Guestnet.

Apple TV reflection er et program du downloader til din computer (det kræver en licens - kontakt teme@ucsj.dk). Når det er installeret og kører på computeren åbnes der op for at alle Apple-produkter kan "kapre" din computer. Det ser ud som på billedet til højre. Her kan man også se, at der kan være flere på ad gangen.

Mine erfaringer med reflection er mange af de samme som med Doceri, dvs. frigørelse fra boardet, fri for kalibreringen samt afhængighed af boardets tilstand og dine studerende synes stadigvæk du er vildt blæret. Reflection gør det til gengæld muligt, og det er det jeg har gjort, at give de studerende din iPad så de direkte kan bruge iPad'en til at producere eksempelvis et mindmap mens holddiskussionen foregår (du kan med andre ord slippe for at skrive noter på tavlen!).

Teknisk tip! Det fungerer kun hvis både Computer og iPad er på Guestnet og ikke UCSJnet.





25. marts 2012

iPads i undervisningen

Workshop II: Ipads & Smartboards i undervisningen ved Lasse Højer-Pedersen & Poul Erik Løvskov.
Lokale: 201, 202, 204, 205

Herunder kan workshoppen kommenteres og debatteres.

Smartboard og iPads i undervisningen - arbejdsdag mandag d. 26. marts 2012

En arbejdsdag for undervisere ved Læreruddannelsen Vordingborg fra 12.00-16.00, som vil give mulighed for at få hands-on erfaring med Smartboardet samt inspiration til brug af iPads i undervisningen.


Workshoppen arrangeres af  IT-didaktisk Udvalg i samarbejde med TEME og Anders Dahl. Programmet er som følger:

Husk at medbringe din computer, evt. din iPad samt at downloade programmet Smart Notebook 10.