Velkommen

Denne blog henvender sig til undervisere og studerende ved University College Sjælland og har til formål at præsentere og diskutere relevante programmer, erfaringer og didaktiske overvejelser omkring brugen af IT i undervisningen. Det er vores forhåbning at I vil være med til at gøre bloggen levende og informativ gennem kommentarer.

Siden opdateres løbende af læreruddannelsens IT-pædagogiske vejledere Anne Kristine Petersen, Thomas Thomsen & Leif Vejbæk

Viser opslag med etiketten Jing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jing. Vis alle opslag

10. december 2011

Præsentation med Prezi

Et godt alternativ til PowerPoint er det cloudbaserede præsentationsprogram Prezi, hvor man kan skrive tekst, uploade billeder (f.eks. taget med Jing), Youtube klip, links, pdf-filer m.m. Alle elementer kan nemt flyttes, skaleres og roteres. Når man har placeret alle sine elementer, kan man lave en sti, som afgør rækkefølgen ved afspilning.

Prezi udemærker sig især fordi programmet:

  • kan bruges til at skabe ikke-linære, dynamiske og visuelt flotte præsentationer
  • fungerer fremragende med Smartboard
  • kan bruges til kollaborativ skrivning/præsentation idet flere kan arbejde samtidigt på samme Prezi
Både mine studerende og jeg bruger Prezi til oplæg og deler præsentationer via links på Fronter med enten kigge- eller redigeringsadgang (vælg 'Edit/view together' for at dele et link midlertidigt og 'Share' for at dele permanent). Du kan se et eksempel på en Prezi præsentation her. Hvis du vil i gang med at bruge Prezi, kan du finde en vejledning her: http://prezi.com/learn/

25. november 2011

Jing video

 

Ovenstående er et lille eksempel på hvordan Jing-programmet simpelt kan bruges til at gennemgå de studerendes produkter. Som man kan se har jeg scannet en række modeller de studerende har lavet på A3 ark og samlet dem i et PDF-dokument. Derefter har jeg brugt Jing til at optage hvordan jeg kommenterer produkterne. Jing optager den del af din skærm du vælger at den skal optage, hvilket også gør det muligt at skrifte mellem forskellige dokumenter. Her i videoen skrifter jeg imellem min PDF og min webbrowser (i dette tilfælde er jeg inde at tjekke Wikipedia...). 
Det skal siges at Jing gemmer sine film i det ikke så nemt kompatible SWF-format (det virker f.eks. ikke med youtube). Der findes måder at konvertere det på, men alternativerne såsom at uploade det på screencast (følger med Jing) eller helt alternativt at bruge Screenr (www.screenr.com) er måder at løse det på.