Velkommen

Denne blog henvender sig til undervisere og studerende ved University College Sjælland og har til formål at præsentere og diskutere relevante programmer, erfaringer og didaktiske overvejelser omkring brugen af IT i undervisningen. Det er vores forhåbning at I vil være med til at gøre bloggen levende og informativ gennem kommentarer.

Siden opdateres løbende af læreruddannelsens IT-pædagogiske vejledere Anne Kristine Petersen, Thomas Thomsen & Leif Vejbæk

10. december 2011

Præsentation med Prezi

Et godt alternativ til PowerPoint er det cloudbaserede præsentationsprogram Prezi, hvor man kan skrive tekst, uploade billeder (f.eks. taget med Jing), Youtube klip, links, pdf-filer m.m. Alle elementer kan nemt flyttes, skaleres og roteres. Når man har placeret alle sine elementer, kan man lave en sti, som afgør rækkefølgen ved afspilning.

Prezi udemærker sig især fordi programmet:

  • kan bruges til at skabe ikke-linære, dynamiske og visuelt flotte præsentationer
  • fungerer fremragende med Smartboard
  • kan bruges til kollaborativ skrivning/præsentation idet flere kan arbejde samtidigt på samme Prezi
Både mine studerende og jeg bruger Prezi til oplæg og deler præsentationer via links på Fronter med enten kigge- eller redigeringsadgang (vælg 'Edit/view together' for at dele et link midlertidigt og 'Share' for at dele permanent). Du kan se et eksempel på en Prezi præsentation her. Hvis du vil i gang med at bruge Prezi, kan du finde en vejledning her: http://prezi.com/learn/

1 kommentar:

  1. Her er en interaktiv bog man kan downloade til sin Ipad om brug af Prezi.

    http://billymeinke.wordpress.com/2012/02/21/free-ibook-a-quick-guide-to-prezi-read-and-share/

    SvarSlet