Velkommen

Denne blog henvender sig til undervisere og studerende ved University College Sjælland og har til formål at præsentere og diskutere relevante programmer, erfaringer og didaktiske overvejelser omkring brugen af IT i undervisningen. Det er vores forhåbning at I vil være med til at gøre bloggen levende og informativ gennem kommentarer.

Siden opdateres løbende af læreruddannelsens IT-pædagogiske vejledere Anne Kristine Petersen, Thomas Thomsen & Leif Vejbæk

5. januar 2012

Hvordan inddrages studerende bedre i undervisningen gennem IT?

Skønt vores undervisning består af både gruppearbejde og oplæg fra undervisere og studerende, er graden af deltagelse & videndeling under og efter disse aktiviteter ikke altid optimal. Men måske kan IT hjælpe os med at engagere flere studerende på samme tid? I workshoppen arbejder vi med forskellige former for fælles dokumenter (f.eks. Google Docs og Prezi) med henblik på at undersøge hvordan undervisningen kan organiseres, så alle er aktive og samtidig får et godt indblik i hvad andre arbejder med.

7 kommentarer:

  1. Det var godt at få præsenteret forskellige IT værktøjer. Jeg glæder mig til at lege og arbejde med prezi - det program ser lovende ud for KLM,

    mange ode hilsner Anne Mette

    SvarSlet
  2. Øvelsen består i at vælge de for faget og studerende mest hensigtsmæssige applikationer og blive fortrolig med disse

    SvarSlet
  3. Også her mange for mig nye refleksioner og overvejelser over fænomenent. Interessant at høre om de forskellige muligheder. Nu er det bare i gang.

    SvarSlet
  4. I tilknytning til (den gode) variation i undervisningen kan de studerende inddrages ved at underviseren anvender forskellige IT-metodiske tilgange, fx Prezi, Google docs, Symbaloo etc. - i såvel deduktive som induktive processer.
    Jf. Oves pointe, er det vigtigt at smartboarded kan forstås som lærerens nye autoritets-artefakt og muligvis ikke har den læringsdimension, der synes at være den herskende diskurs.
    Nogle faciliterende processer med inddragelse af IT synes at være relevant såfremt de studerende er forberedte; fx har læst "dagens" litteratur.

    De studerendes egne idéer (eksperimentering) til forskellige anvendelsesformer bør også inddrages i undervisningen.

    SvarSlet
  5. Kendte ikke til offentlige linksamlinger før. Arbejdede med scoop.it. Ganske nyttigt med muligheder.
    Mvh Lars

    SvarSlet
  6. Inspirerende med nye IT-værktøjer! Scoop.it - love it!
    Spændende at give de studerende adgang til links-samlinger og måske også hvis man arbejder med flip the classroom....

    SvarSlet